Oprindelsen af ​​gaver til festivaler

I kinesiske tegn er den oprindelige betydning af "li" "respekt for guder", som senere udviklede sig til en slags adfærdsnorm for mennesker.
Li stammer fra de opofrende aktiviteter i oldtiden. I ofringen udtrykte folk ikke kun deres ærbødighed og ærefrygt for guder med standardiserede bevægelser og fromme holdninger, men dedikerede også deres mest værdifulde og respektfulde genstande (dvs. ofre som kvæg og får) til guderne. Måske fra den tid begyndte betydningen af ​​li at have materielle komponenter, og li kunne optræde i form af "ting", det vil sige gaver.
Ordet "gave" består af to tegn. "Li" betyder ceremoni, etikette og moralske begreber som loyalitet og sønlig fromhed.
"Nål" betyder materielle ting. Det er værd at bemærke, at etymologisk antyder dette kinesiske ord, at en gave ikke blot er en materiel gave (nutid), den bærer kulturelle regler (etikette) og involverer ritualer. Derfor er uhøflige ting kun genstande, ikke gaver.
Gaver kom oprindeligt fra hyldest på grund af stammeannektering i gamle krige, det vil sige, at de erobrede regelmæssigt sendte mad, slaver osv. til erobreren for at vise deres lydighed over for erobreren og tigge om erobrerens beskyttelse. Der er optegnelser i historiebøgerne om krige forårsaget af utidige eller hensynsløse gaver. For eksempel, i forårs- og efterårsperioden, fordi staten Chu ikke sendte en vogn med halm til kongen af ​​Zhou til tiden, udløste det en krig, hvor Central Plains-alliancen lancerede et storstilet angreb på Chu.